Teamleder til netværksafdelingen [Denmark]


 

Er du klar til at udfolde dine lederambitioner og har du erfaring med en bred palette af netværksløsninger? Så er du måske vores nye teamleder til et af vores 3 nye Netværks teams!

Det er en nyoprettet stilling, og du bliver en del af en ledergrupppe på fire. IT Relation og vores netværksafdeling er på en vækstrejse – en rejse hvor vi har kunden i fokus og er #closertocustomers. Vi søger derfor en Teamleder der, via sine tekniske, personlige og ledelsesmæssige kompetencer, kan bidrage til denne rejse.

Netværksafdelingen håndterer design, implementering og drift af vores kunders netværk, som er placeret i vores datacenter eller hos kunden selv. Disse opgaver håndterer vi både remote og med onsite besøg hos kunden alt efter hvordan vi løser opgaven bedst.

Teamet du bliver leder for består af ca. 11 personer med arbejdsopgaver indenfor netværksdrift, implementering og konsulentopgaver, fordelt på vores lokationer i Aarhus, Herning, Prag og København.

Closer to Customers
Som Teamleder er det vigtigt at du har de rette tekniske kompetencer, men dine personlige kompetencer er lige så vigtige, hvorfor vi forventer, at du motiveres af nye udfordringer, og at du gør en ære i at have fokus på faglig udvikling af dine medarbejdere, samt de services du og teamet er ansvarlige for.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Personaleledelse, herunder 1:1 samtaler
  • Koordinering af arbejdsopgaver og ressourceplanlægning
  • Teknisk prevalidering af opgaver
  • Opfølgning på teamets opgaver og kpi´er
  • Deltage i kundestyregrupper med det formål at udvikle vores kunder

Hvad gør dig til at godt match?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du brænder for netværk og dets udvikling. Du bidrager gerne i mindre omfang til løsning af opgaver

Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra en rolle som netværksspecialist, netværkskonsulent eller lignende. Om du har dokumenteret ledererfaring eller ej er ikke afgørende, blot du har en naturlig indsigt i hvordan du leder og styrer et team, så de udvikles og trives. Herudover forventes det at du er flydende i dansk og engelsk på skrift og i tale.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En arbejdsplads hvor du får stor mulighed for at udvikle dig faglig og personligt
  • God sparring og samarbejde med dygtige kolleger
  • Høj grad af fleksibilitet og socialt sammenhold
  • Stor fokus på work-life-balance og med mulighed for hjemmearbejdsdage

Arbejdsstedet vil være på vores lokation i København, med mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder.

Ansøgning
Har du lyst til at blive vores nye Teamleder, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og CV til os. Hvis du har spørgsmål om stillingen eller IT Relation, er du velkommen til at kontakte Head of Network, Jesper Dehnhardt, på telefon 2116 5256.

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. #LI-Rifba #Hybrid

Læs mere om os her: www.itrelation.dk

IT Relation del af itm8

itm8 er en førende dansk leverandør af IT-services til den private og offentlige sektor. Vi er repræsenteret på en række lokationer i Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Koncernen har en stærk markedsposition i Danmark inden for fem forretningsområder; Cloud Services/IT Operations, Digital Transformation, Application Services, ERP og Cyber Security. Ligeledes beskæftiger koncernen mere end 1.700 medarbejdere med aktiviteter i 12 individuelle og unikke virksomheder, der alle fokuserer på samarbejde, innovation, udvikling og værdiskabelse på tværs af porteføljen. De 12 virksomheder er IT Relation, Mentor IT, Sotea, Progressive, Me’ning, Cloud Teams, Copenhagen Software, Miracle42, Emineo, Improsec, Cenvation og AddPro.


CONTACT US

Rikke Frølund-Bastrup
RIFBA@itm8.com

Mobile: 2348 8677

COMPANY: IT RELATION

LOCATION: KØBENHAVN Ø

APPLY BEFORE: 18TH JUNE 2023


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال